ADFÆRD
HUNDESPROG
HUNDETRÆNING

AH-Hundetræning
tilbyder hundetræning
i Storvorde

Tilmelding til nyhedsbrev

Hunde skal have opfyldt deres basale behov, dvs. motion, næse og hjerne, – dagligt, for at få opfyldt deres behov. Når deres behov er opfyldt, opnår vores hunde ofte en bedre egenkontrol. Hvis vi opfylder vore hundes basale behov, har de ikke brug for f.eks. at dekorere vores hjem osv.

Det er noget, som vi kan integrere i vor hverdag, uden at vi skal bruge ekstra tid på det. Hvis vi fjerner madskålen og putter foderet i f.eks. en bold, vase, flaske, græsplæne eller lign., så skal hunden både bruge næse og hjerne for at finde maden og samtidig bliver den stimuleret.

På vores gåture kan vi stoppe op, for hver 25-50 meter og lave en lille øvelse, så får vi også en bedre kontakt til vores hund, og vi skal ikke træne, når vi kommer hjem. Gå ikke den samme tur hver dag, da der ikke er noget nyt i det.

Tag jeres hund med ud i hverdagen, indkøbsturen – evt. med i bilen og lad hunden komme ud og snuse på pakeringspladsen og få nogle nye indtryk.
I skoven, på stranden, på cirkuspladsen (når cirkusset er rejst), men lad hunden snuse der, hvor dyrene har været.

Det kræver så lidt af os, men det betyder så meget for hunden.
Ofte er det nemt at ændre adfærden før det bliver til et problem!